Hjem

STØT OP OM TEAM ALLERØD

Bliv medlem af Team Allerød og støt eliten og talenterne i dit lokalområde

SENESTE NYHEDER

14. september 2021

Folkemøde 1
Folkemøde 2
Folkemøde 3
Folkemøde 4
Folkemøde 5
Folkemøde 6
Folkemøde 7
Folkemøde 8

Folkemøde og Fredagsbar!

 

Fredag, den 10. september deltog vi i Allerøds første Folkemøde. I Mungo Parks lokaler havde vi inviteret til fredagsbar samt præsentation af et par af de talenter, som vi har ydet støtte til.

 

Vi havde fornøjelse at have OL-deltager Anna-Emilie Møller igennem på en online forbindelse fra Århus, hvor hun studerer medicin. Anna fortalte om sine oplevelser ved det netop overståede OL i Tokyo, samt hvordan hun får sin hverdag til at fungere med både eliteidræt og studier.


Efterfølgende havde vi besøg af et hold sjippere fra Lillerød RopeSkipping Team. Vi har støttet dem på deres rejse til VM i Kina forrige år. Corona-pandemien har stærkt begrænset deres aktiviteter til stævner og mesterskaber, så sjipperne var superglade for, at vi havde bedt dem give en lille opvisning, og de igen kunne stå på en scene. Træner Mia Mønster indledte med at give en status for teamets aktiviteter og ambitioner i den lille ’niche-sport’, som RopeSkipping stadig er. Lillerødsjipperne er blandt de allerdygtigste i Danmark, og de kan også bide skeer på Internationalt niveau.


Vi sluttede vores arrangement med at uddele årets Talentpris. Det er 6. år prisen uddeles til et lokalt talent, og som næstformand Flemming Elsborg sagde, så er det ’store navne’ der står på vandrepokalen. De har alle leveret flotte præstationer og har hentet hæder og pokaler til Allerød.


Årets prismodtager er Mikkel Brunstedt Nørgaard. Mikkel dyrker Mountainbike Orienteringsløb og ligger godt fremme – også internationalt. Med prisen følger 10.000 kr., som vi håber kan hjælpe Mikkel godt videre mod han mål.


Stort tillykke til Mikkel!

11. september 2021

IMG_2320
IMG_2321
IMG_2323

Team Allerøds Talentpris 2021 blev overrakt til Mikkel Brunstedt Nørgaard


I forbindelse med Allerød Folkemøde blev årets talentpris uddelt. Med prisen følger 10.000 kr. fra Team Allerød.


Årets pris gik til mountainbike orienteringstalentet Mikkel Brunstedt

Nørgaard, og han var ét stort smil, da han modtog prisen på Mungo Parks lille hyggelige scene.




21. august 2021

IMG_3517
IMG_3507
230687438_599014318138856_50367944691212048_n
232245439_511004686663640_976657206267899308_n
236523439_2028976740600736_2532865693469436960_n
235596256_341357437680905_4932886368300783964_n
IMG_3505
233063890_1538669393150555_5834461575938976830_n

Bølgeskvulp og vind i håret på Øresund

 

Den 11. august havde vi efterårets første netværksarrangement – og der var fart på fra start af! 

 

Vi mødtes alle i Rungsted Havn, og efter sikkerhedsinstruktioner gik vi ombord i to RIB både. Det blev en tur med masser af fart og sjov (max. fart på bådene er 54 knob = 100 km/t), og på ca. 1 time nåede vi rundt om Hven samt også et besøg ved Kronborg Slot.

 

Vejret var heldigvis lige til en aften sejltur på Øresund, og det var med høj sol og vind i håret, at vi efterfølgende fik stillet sulten i Rungsted Havn.

 

Der var en rigtig god stemning ved bordet med mange gode snakke, både om aftenens tur, og hvad vi ellers havde bedrevet i den seneste tid.

 

Tak til deltagerne, RIBAlex og MASH for et godt arrangement - vi ser frem til de kommende arrangementer i Team Allerød.

31. maj 2021

Unknown-8
Unknown
Unknown-9
Unknown-7
Unknown-6
Unknown-5
Unknown-4
Unknown-3
Unknown-2
Unknown-1
Unknown-1-kopi

’Håndværk & Livsværk’ – Historien om PP Møbler i Allerød


Mandag, den 31. maj besøgte vi det lokale verdenskendte møbelsnedkeri PP Møbler.


Sten Hansen, der er salgsansvarlig, gav os en rundvisning og fortalte om produktionen og sjælen i virksomhedens produktion af danske design-ikoner som eksempelvis ’bamsestolen’. Rejsen fra træstamme til det færdige produkt, hvor kyndige hænder er med i hele processen.


Efter rundvisningen og lidt netværk mødtes vi på biblioteket, hvor journalist og tidligere Ruslandskorrespondent Samuel Rachlin holdt foredrag om PP Møblers stifter, snedkermester Ejnar Pedersen.


Rachlin har skrevet en biografi om Ejnar Pedersen, der skildrer mesterens liv og lange og storslåede karriere. Ejnar Pedersen stiftede virksomheden sammen med sin storebror Lars i 1953, og virksomheden drives nu af 3. generation i familien – og ligger altså stadig i Allerød.


PP Møbler har samarbejdet med de største danske møbelarkitekter som Hans J. Wegner, Paul Kjærholm, Finn Juhl og Søren Ulrik Petersen og har skabt nogle af de mest berømte designikoner i dansk møbelkunst i det 20. århundrede.


Dronningens ny taffelstol kommer – naturligvis – også fra PP Møbler, og stolen skriver sig ind i Danmarks kulturhistorie og bliver samtidig en del af Allerøds lokalhistorie.

25. marts 2021

Modtager af Team Allerøds Talentpris 2020:


Alfred Wulf-Andersen, Lillerød Ropeskipping Team

 

Lørdag, den 20. marts overraskede vi prismodtageren Alfred. P.g.a. Covid-restriktionerne har det ikke været muligt at overrække prisen før nu.


Sammen med de øvrige elite-skippere var Alfred i Lillerød Hallerne denne lørdag, og vi lokkede dem alle ud i regnvejret, hvor vi afslørede modtageren af prisen.


Alfred er den eneste dreng på holdet, og jublen blandt holdkammeraterne var stor og højlydt, da han modtog prisen.


Med Talentprisen følger 10.000 kr. fra Team Allerød,

som vi håber kan gøre en forskel for Alfred i hans videre udvikling og i jagten på succes og medaljer. STORT tillykke til Alfred.

TEAM ALLERØD


Team Allerød vil udvikle et attraktivt netværk for erhvervslivet og kommunen i Allerød, og fremme kommunens eliteidræt og talentudvikling.

Gennem et nært samarbejde mellem erhvervsliv, Allerød Kommune og de lokale idrætsforeninger vil vi skabe forudsætninger for sportslige resultater og branding af Allerød. Sammen vil vi udvise social ansvarlighed i Allerød.


GALLERI: STØTTEAKTIVITETER

KONTAKT OS


Team Allerød

v/Jan Gauger, kasserer

Enevangen 83

3450  Allerød

 

T.  24 90 55 04

E.  info@teamallerod.dk

W. www.teamallerod.dk


CVR. 3704 9441

Copyright © Team Allerød 2015