12. december 2022
Ny næstformand i Team Allerød
I forlængelse af generalforsamlingen ultimo oktober har bestyrelsen konstitueret sig med ny næstformand.
Efter at have været næstformand i en årrække, giver Flemming Elsborg nu stafetten videre til Morten Schjellerup fra Birkholm Planteskole.
Den øvrige bestyrelse fortsætter uændret det kommende år.
5. december 2022
Årets sidste netværksmøde
Onsdag, den 23. november afsluttede vi netværksåret med besøg i Østre Gasværk Teater, hvor vi så Teater Koncert Gasolin’.
En flot opsætning iscensat af Nikolaj Cederholm (med fortid i Dr. Dante i Allerød!) og med musiker, rocksanger og skuespiller Jimmy Jørgensen i forgrunden.
Gasolins sange handler om outsiderne, om dem der står uden for det etablerede; de forslåede, de tossede, vagabonderne, - alle stakkels Jim’erne, og bandets samlede katalog af sange er for længst blevet klassikere og folkeeje. Teaterkoncert Gasolin’ fortolker alle disse klassikere ind i sin samtid.
Inden koncerten var der netværk og middag på detsimrer.dk
2. december 2022
Nyt medlem i Team Allerød
Vi har fornøjelsen at byde velkommen til T&W Medical A/S som nyt medlem i Team Allerød (www.widex.com). Vi glæder os til at møde T&W Medical A/S i vores erhvervsnetværk.
T&W Medical A/S (TWM) er holdingselskab for Tøpholm og Westermann familiernes ejerskab i WS Audiology Group (WSA), T&W Holding (TWH), UNEEG medical, T&W Engineering (TWE) og andre koncernselskaber.
Selskabet er hjemmehørende på Nymøllevej 6, 3540 Lynge.
25. oktober 2022
Generalforsamling og foredrag af Michael Mørkøv
Tirsdag, den 25. oktober afviklede vi årets generalforsamling hos Glud Vin.
I sin beretning glædede formanden sig over et år med mange gode aktiviteter og netværksmøder. Særligt ’årets begivenhed’ i Allerød – Post Nord Danmark Rundt cykelløbet blev fremhævet. Året har også budt på nye medlemmer til netværket, og vi har budt velkommen til Valdemar & Ko, Birkholm Planteskole, Spar Nord, Allerød Transporten og T&W Medical i medlemskredsen.
En del af formålsparagraffen er, at vi støtter lokale talenter i deres udvikling og jagt på medaljer til Allerød. Se under ’NYT fra dem vi støtter!’, hvem vi har bakket op omkring i det forgangne år.
Ny-valgt til bestyrelsen blev Morten Schjellerup fra Birkholm Planteskole. Nils-Henrik Christiansen fra VB Byg blev genvalgt.
Efter generalforsamlingen blev der netværket, inden dagens gæst – Cykelrytter Michael Mørkøv gjorde sin entré. Mørkøv gav en levende beretning om hans karriere, drømme og successer under overskriften ’Fra tømrer til cykelstjerne’. Michael – der bor i Rødovre – er særligt imponeret over den markante opbakning han og kollegaerne fik tidligere i år i forbindelse med Tour de France-starten i København samt ikke mindst, da Post Nord Danmark Rundt startede i Allerød. Det er en helt særlig følelse for en professionel cykelrytter at køre på hjemmebane.
At Michael Mørkøv er en stjerne, bekræfter hans flotte resultater, som blandet andet omfatter etapesejre i Danmark Rundt og Tour de France (med 4 forskellige sprintere), 2 x verdensmester i parløb og kronen på værket: Det Olympiske guld i parløb, som han vandt med Lasse Norman Hansen. Vi fik alle lejlighed til at kigge nærmere på OL-guldmedaljen, som Mørkøv havde medbragt.
Tidligere i år udgav Michael bogen ’Min vej’ om hans karriere. Et signeret eksemplar til medlemmerne afsluttede aftenens arrangement.
7. september 2022
København – set fra ’svenske-siden’
Den 30. august 2022 tog vi i Team Allerød på en eksklusiv studietur til Turning Torso i Malmø. Turning Torso er Skandinaviens højeste bygning, og Europas næsthøjeste beboelsesejendom – efter Triumfpaladset i Moskva.
Der var fælles transport i bus fra rådhuset i Allerød, og heldigvis var vi også godt begunstiget med dejlig sol og varme på hele turen.
Vi har i 2022 fået flere nye medlemmer i Team Allerød, og det var dejligt at møde nogle af disse på turen med gode netværks-snakke på vej til Sverige.
Det var spændende at suse med elevatoren op til 53. etage af det 190 meter høje hus, og her fik vi så en privat rundvisning, og hørte hele den interessante historie fra ide til opførelsen af huset.
Efter en forfriskning på en nærliggende cafe med udsigt over Øresund, så blev middagen indtaget på 25. etage i restauranten Kitchen & Table. Så alle var godt mætte af både indtryk og dejlig mad, da vi igen ankom til Allerød midt på aftenen.
4. september 2022
Danmarks største cykelløb startede i Allerød.
Tirsdag, den 16. august var der fest i Allerød – Cykelfest.
I samarbejde med Kommunen var det lykkedes for Team Allerød at skaffe den store begivenhed til Allerød. Vi startede dagen hos Flemming Elsborg, der havde kaffe på kanden og morgenbrød på bordet. Den tidligere professionelle cykelrytter Michael Skelde kom forbi for at give os et indblik i, hvor stort et set-up et cykelløb som Danmark Rundt er.
Michael er tidligere holdejer og nu beskæftiger han sig primært som agent for unge talentfulde cykelryttere. Godt oplyst gik vi til Øen, hvor vi fra Team Allerød-pavillonen fulgte holdpræsentationen på tætteste hold.
Hele bymidten summede af liv og M.D. Madsensvej var fyldt med cykelglade Allerødborgere.
Efter et par timer blev de ca. 150 ryttere sendt afsted op af hovedgaden i retning mod Lynge, og derefter kunne alle følge løbet på storskærm på Øen.
En stor dag for Allerød!
20. august 2022
Talentpris til ungt bordtennistalent
Team Allerøds Talentpris 2022 blev overrakt lørdag, den 20. august i
forbindelse med Aktiv Fritid i Allerød bymidte.
Året pris gik til den 12-årige Freja Juhl Larsen fra Allerød Bordtennisklub.
Freja har netop vundet DM-guld i single, og hun er en del af den danske ungdomslandsholdstrup. Trods hendes kun 12 år, har hun allerede haft senior-debut på paralandsholdet.
Vi håber, at de 10.000 kr. der følger med prisen kan hjælpe Freja på vej mod drømmen om at deltage i de paralympiske lege.
3. august 2022
Nyt medlem i Team Allerød
Vi har fornøjelsen at byde velkommen til Spar Nord som nyt medlem i Team Allerød (www.sparnord.dk).
Vi glæder os til at møde Spar Nord i vores erhvervsnetværk!
Direktør Jens Karlsson udtaler:
”I Spar Nord får du det bedste fra alle verdener. Du får den lokale banks nærhed, engagement og en rådgiver, der er helt tæt på dig og din økonomi.
Du får samtidig et stort bagland af specialister, du kan trække på, og de nyeste digitale selvbetjeningsløsninger i Danmarks 5. største bank.
I Allerød finder du os på Lilledal 23, hvor vi er et hold af 7 kompetente rådgivere, der tilbyder personlig rådgivning til private husstande og det lokale erhvervsliv.”
11. juli 2022
Nyt medlem i Team Allerød
Vi har fornøjelsen at byde velkommen til Valdemar & Ko (www.valdemarogko.dk) som nyt medlem i Team Allerød.
Vi glæder os til at møde Helle Haslet i vores netværk!
Valdemar & Ko har til huse på Hejrevang 10 i Allerød, hvor Helle med 24 års erfaring i branchen har samarbejde med små og mellemstore virksomheder, og hun kan levere alt fra kuglepenne med logo til gaveshoppen til medarbejderne.
15. juni 2022
’Cykeltalent, netværk og vinsmagning’
Onsdag, den 8. juni mødtes vi hos Glud Vin på Hejrevang i Allerød. I hyggelige omgivelser midt i den flotte vinbutik var der dækket op.
Som optakt til PostNord Danmark Rundt-løbet der starter i Allerød 16. august, havde vi planlagt besøg af cykeltalentet Kasper Søgaard, der kører for det danske pro-hold Riwal Cycling Team.
På grund af sygdom på holdet, var Kasper imidlertid med kort varsel kaldt til Holland, hvor han skulle erstatte en kollega i et 5-dages etapeløb. I stedet havde vi besøg af Kaspers far Peter, der fortalte om hvad det kræver af et ungt talent at forfølge drømmen og ambitionen om at komme til tops i cykelsporten. Kasper var med på en onlineforbindelse, mens han sad i holdbussen på vej mod starten på 1. etape. Vi fik et godt indblik i den vanvittige dedikation der skal til – både fra talentet selv men også fra omgivelserne, familien m.fl. for at forfølge drømmen.
Den 16. august får vi så mulighed for at følge de talenter der HAR nået drømmen. Måske Riwal og Kasper også stiller til start.
Efter indlægget præsenterede Helle og Jakob fra Glud Vin en række lækre spanske og franske vine for os. Vinene var flot akkompagneret af lækker mad fra Jakobs køkken. Der blev nydt og netværket ved bordene, og en enkelt vinhandel eller to blev indgået!
Tak til Glud Vin, Helle og Jakob for at skabe rammerne for en hyggelig aften.
5. marts 2022
Nyt medlem i Team Allerød
Vi har fornøjelsen at byde velkommen til Birkholm Planteskole (www.birk-holm.dk) som nyt medlem i Team Allerød. Vi glæder os til at møde Morten Schjellerup i vores netværk.
Birkholm Planteskole blev grundlagt i 1935, og leverer planter og service til professionelle plantebrugere i hele Danmark.
Salgschef Morten Schjellerup udtaler: "Vi værner om vores lokalområde og sætter en ære i at bakke op om nye talenter i lokalidrætten".
28. januar 2022
Nytårskur
Så fik vi afholdt Nytårskur i Team Allerød - det var dejligt igen, at være sammen i netværket.
Denne gang gik turen til Restaurant Kongekilden i Dyrehaven, og efter en skøn middag havde vi formidabel underholdning af Anden. Der blev sat spot på mange emner, og hele teltet fik mange gode grin og lattermusklerne blev godt masseret 😃
Brønnums Bus stod for fælles transport fra Allerød, og vi kom sikkert både frem og tilbage.
Så alt i alt en fantastisk aften, og vi ser frem til mange gode oplevelser i netværket i 2022!
7. december 2021
Grand Prix Turnering igen i Allerød
I weekenden 3.-5. december afviklede Lillerød Badmintonklub igen Grand Prix-stævne, hvor toppen at dansk badminton dystede. Team Allerød var med til at trække stævnet til byen, og mødte naturligvis også op til præmieoverrækkelserne.
Se mere her:
https://www.facebook.com/groups/123117091103848/permalink/4548623161886530/
8. november 2021
Generalforsamling, virksomhedsbesøg & Foredrag
Årets generalforsamling blev afviklet torsdag, den 28. oktober 2021 hos Nejstgaard & Vetlov. Referat og regnskab er sendt separat til medlemmerne.
I forlængelse af generalforsamlingen besøgte vi Weibel Scientific, hvor vi fik en rundvisning i deres imponerende virksomhed.
Efterfølgende var Weibel vært ved spisning og netværk samt et spændende foredrag af Lykke Friis Ph.d., der er direktør i Tænketanken Europa og tidligere Tysklandskorrespondent på Berlingske Tidende samt tidligere klima- og energiminister.
Under overskriften ’Store land, hvad nu? Tyskland og Merkel-æraens afslutning’ fortalte Lykke blandt andet om sine personlige erfaringer med kansleren og oplevelser under valgkampen i Tyskland.
Hun udfordrede klicherne ’Angela Merkel – verdens mest magtfulde kvinde’, ’Den frie verdens leder’ og ’Mutti Angela’ og fortalte om, hvad der er op og ned på disse beskrivelser af Merkel.
Et foredrag der gav et bud på, hvad der bliver af Tyskland og Europa, nu hvor Merkel ikke længere skal være partiformand og kansler.
14. september 2021
Folkemøde og Fredagsbar!
Fredag, den 10. september deltog vi i Allerøds første Folkemøde. I Mungo Parks lokaler havde vi inviteret til fredagsbar samt præsentation af et par af de talenter, som vi har ydet støtte til.
Vi havde fornøjelse at have OL-deltager Anna-Emilie Møller igennem på en online forbindelse fra Århus, hvor hun studerer medicin. Anna fortalte om sine oplevelser ved det netop overståede OL i Tokyo, samt hvordan hun får sin hverdag til at fungere med både eliteidræt og studier.
Efterfølgende havde vi besøg af et hold sjippere fra Lillerød RopeSkipping Team. Vi har støttet dem på deres rejse til VM i Kina forrige år. Corona-pandemien har stærkt begrænset deres aktiviteter til stævner og mesterskaber, så sjipperne var superglade for, at vi havde bedt dem give en lille opvisning, og de igen kunne stå på en scene. Træner Mia Mønster indledte med at give en status for teamets aktiviteter og ambitioner i den lille ’niche-sport’, som RopeSkipping stadig er. Lillerødsjipperne er blandt de allerdygtigste i Danmark, og de kan også bide skeer på Internationalt niveau.
Vi sluttede vores arrangement med at uddele årets Talentpris. Det er 6. år prisen uddeles til et lokalt talent, og som næstformand Flemming Elsborg sagde, så er det ’store navne’ der står på vandrepokalen. De har alle leveret flotte præstationer og har hentet hæder og pokaler til Allerød.
Årets prismodtager er Mikkel Brunstedt Nørgaard. Mikkel dyrker Mountainbike Orienteringsløb og ligger godt fremme – også internationalt. Med prisen følger 10.000 kr., som vi håber kan hjælpe Mikkel godt videre mod han mål.
Stort tillykke til Mikkel!
21. august 2021
Bølgeskvulp og vind i håret på Øresund
Den 11. august havde vi efterårets første netværksarrangement – og der var fart på fra start af!
Vi mødtes alle i Rungsted Havn, og efter sikkerhedsinstruktioner gik vi ombord i to RIB både. Det blev en tur med masser af fart og sjov (max. fart på bådene er 54 knob = 100 km/t), og på ca. 1 time nåede vi rundt om Hven samt også et besøg ved Kronborg Slot.
Vejret var heldigvis lige til en aften sejltur på Øresund, og det var med høj sol og vind i håret, at vi efterfølgende fik stillet sulten i Rungsted Havn.
Der var en rigtig god stemning ved bordet med mange gode snakke, både om aftenens tur, og hvad vi ellers havde bedrevet i den seneste tid.
Tak til deltagerne, RIBAlex og MASH for et godt arrangement - vi ser frem til de kommende arrangementer i Team Allerød.
31. maj 2021
’Håndværk & Livsværk’ – Historien om PP Møbler i Allerød
Mandag, den 31. maj besøgte vi det lokale verdenskendte møbelsnedkeri PP Møbler.
Sten Hansen, der er salgsansvarlig, gav os en rundvisning og fortalte om produktionen og sjælen i virksomhedens produktion af danske design-ikoner som eksempelvis ’bamsestolen’. Rejsen fra træstamme til det færdige produkt, hvor kyndige hænder er med i hele processen.
Efter rundvisningen og lidt netværk mødtes vi på biblioteket, hvor journalist og tidligere Ruslandskorrespondent Samuel Rachlin holdt foredrag om PP Møblers stifter, snedkermester Ejnar Pedersen.
Rachlin har skrevet en biografi om Ejnar Pedersen, der skildrer mesterens liv og lange og storslåede karriere. Ejnar Pedersen stiftede virksomheden sammen med sin storebror Lars i 1953, og virksomheden drives nu af 3. generation i familien – og ligger altså stadig i Allerød.
PP Møbler har samarbejdet med de største danske møbelarkitekter som Hans J. Wegner, Paul Kjærholm, Finn Juhl og Søren Ulrik Petersen og har skabt nogle af de mest berømte designikoner i dansk møbelkunst i det 20. århundrede.
Dronningens ny taffelstol kommer – naturligvis – også fra PP Møbler, og stolen skriver sig ind i Danmarks kulturhistorie og bliver samtidig en del af Allerøds lokalhistorie.
2. december 2020
International badmintonturnering i Allerød – Team Allerød var hovedsponsor!
I den forgangne weekend var vi hovedsponsor for en stor badmintonturnering arrangeret af Lillerød Badmintonklub (LB). 164 spillere fra blandt andet den danske elite samt fra Indien, Frankrig, Irland, Holland, Estland og Sverige dystede om hæder og pokaler. Stævnet var en del af en Grand Prix Serie i samarbejde med Badminton Danmark.
Ud over flot disponering i hallen og i ’Team Allerød Spillerlounge’ blev der hver dag udnævnt en ’Dagens Joker’, der blev præmieret for flotte detaljer, stor fight, godt humør eller anden udmærkelse. Vi var selvfølgelig til stede ved præmieoverrækkelserne.
Stærkt gået af LB at trække sådan en event til byen!
28. oktober 2020
ÅRETS GENERALFORSAMLING ER AFVIKLET
Den 28. oktober 2020 afviklede vi årets generalforsamling hos Nejstgaard & Vetlov. Nils-Henrik Christiansen, VB Byg blev genvalgt til bestyrelsen.
Givet den aktuelle situation er det ikke muligt at afvikle netværksarrangementer, men vi hører alligevel gerne fra dig, hvis du har en god idé til et kommende arrangement, virksomhedsbesøg eller lignende.
Skriv til info@teamallerod.dk
26. august 2020
FRUGT, BLOMSTER OG LIFLIGE DRIKKE I LYNGE
Tirsdag, den 25. august besøgte vi en spændende lokal virksomhed – Copenhagen Winery.
I 2016 startede de to kokke Søren og Morten virksomheden på Sørens forældres gård på Hillerødvej i Lynge, og vi startede rundvisningen i den lille æbleplantage bag gården.
Søren og Morten producerer ciders, æble brandy, gin, søde og boblende vine samt vine baseret på frugter og blomster fra den danske natur.
Vi fik lejlighed til at smage på produkterne og fik historien om virksomheden og de processer, der er i produktionen. Det er tydeligt, at de to herrer elsker legen med smagsvarianterne, og de mange varianter af frugter og blomster pirrer deres nysgerrighed. Entusiasmen lyste ud af vores vært Søren, da han viste os produktionshallen og fortalte om processen.
Virksomheden har planer om at udvide lokaliteterne, så de han holde events for virksomheder med både smagsprøver og mad, som de jo begge med deres baggrund selv kan stå for.
I 2019 opnåede Copenhagen Winery to guldmedaljer og titlen for ’Bedste frugtvin 2019’.
De sælger deres produkter til nogle af de bedste restauranter, cocktail barer og caféer i København, og deres flasker findes også lokalt på hylderne hos blandt andet Allerød Vinhandel. Deltagerne fik en smagekasse med hjem under armen, så de kan genopfriske oplevelserne og udbrede kendskabet til de spændende produkter.
Efter en oplevelsesrig rundvisning sluttede vi aftenen med netværk i SuperBrugsens lokaler. Her fortalte borgmesteren om status, planer og tanker for Allerød Kommune i 2020 ->
En aften med ’lokalt’ tema.
20. februar 2020
Netværksmøde med USA-tema
"Nu er de gået i gang, men jeg er ikke sikker på, at vi er blevet meget klogere". Sådan indledte Poul Erik Skammelsen aftenen, tirsdag, den 18. februar.
Poul Erik dækker i år for 9. gang et amerikansk præsidentvalg, så vi havde inviteret ham til at give os et indblik.
Han var netop landet fra USA efter først runde af primærvalgene, så han gav sit bud på, hvilken af de demokratiske kandidater, der bedst har mulighed for at slå Trump. 'De har én kandidat til enhver smag, men har de én, der kan ramme alle?'. En levende beskrivelse af det aktuelle politiske billede i USA.
Inden Skammelsen gik på podiet, deltog han i vores netværksmiddag. Her benyttede vi også lejligheden til at markere, at vi netop har besluttet at forlænge samarbejdet med Allerød Fodboldklubs Kvindeseniorhold, og to af fodboldpigerne modtog det synlige bevis på den aftale.
5. december 2019
Stort badmintonstævne i Allerød
I den forgangne weekend var vi hovedsponsor til en spændende badmintonturnering i Lillerød Hallen. Lillerød Badmintonklub var arrangør af Grand Prix Circuit, hvor talenter fra hele Danmark dystede om spændende præmier.
Deltagerne ligger alle lige under det aktuelle landsholdsniveau, så der var flere kommende landsholdsspillere på gulvet. Vores formand og næstformand mødte op på finaledagen og overrakte præmier til vinderne.
Under de indledende runder sponserede Team Allerød også en præmie til ’dagens joker’, som var en spiller der havde vist særlig fighter-vilje, leveret en god detalje eller udvist godt humør.
Det var anerkendelser der gav stor opmærksomhed i hallen og stor glæde hos modtagerne.
Stærkt af Lillerød Badmintonklub at trække sådan en begivenhed til byen!
27. september 2019
Netværksaften med dansk politik på dagsordenen
En veloplagt Hans Engell besøgte onsdag aften Team Allerød, hvor han gav en temperaturmåling på dansk politik.
Engell kom rundt om aktuelle emner som finanslov, klimalov og kommunal udligningsordning, og han havde masser af anekdoter om tidligere politikerkollegaer på Borgen.
”Mette Frederiksen er en skrap chef, der ved hvad hun vil – og hun har en plan”, var blot én af de skarpe fra Hans Engell.
En rigtig god gennemgang af det aktuelle billede af dansk politik.
11. september 2019
EN AFTEN MED HANS ENGELL
Kære medlemmer...
Vi har hermed den store fornøjelse at invitere til et meget eksklusivt arrangement med politisk kommentator Hans Engell
onsdag den 25. september 2019 på Allerød Bibliotek, Skovensvej 4, Allerød.
Program:
Kl. 18.00 Vi mødes til sandwich, forfriskninger og netværk
Kl. 19.00 Hans Engell – ’Dansk politik lige nu – Hvad sker der og hvorfor?’
Kl. ca. 20.30 Aftenen slutter
Vi beklager det korte varsel, men Hans Engell er en meget travl herre, og på dagen vil han blandt andet netop have dækket Venstres landsmøde, så han har en helt frisk temperaturmåling på dansk politik.
Du er velkommen til at invitere en gæst til denne eksklusive aften. Benyt gerne denne invitation (PDF-invitation), hvor du også kan se mere om Hans Engells meritter.
Tilmelding for alle til info@teamallerod.dk hurtigst muligt og senest den 20. september 2019. Vi håber at se Jer alle!
På gensyn i Allerøds erhvervsnetværk.
Med venlig hilsen
Kim Bruun
29. august 2019
VI FEJREDE EN VERDENSMESTER
Borgmesteren havde torsdag, den 29. august inviteret til rådhuspandekager for at fejre to lokale atleters flotte VM-guldmedaljer, og Team Allerød var selvfølgelig mødt op.
Team Allerød har et samarbejde med mountainbikerytteren Christine Reibert Hansen der har netop vundet guld ved junior MTBO VM Stafet, og vi mødte frem med en buket blomster og et stort tillykke. Vi glæder os til at følge Christines fortsatte udvikling på cyklen.
Ved samme lejlighed blev William Holming Werner fra Allerød Karate Dojo også hyldet. William har også vundet VM guldmedalje i sin juniorklasse, og hanmodtog naturligvis også en buket. I Team Allerød har vi tidligere fået øje på talenterne i vores lokale Karate-klub. I marts måned gik Team Allerøds talentpris således til en karateudøver - Magnus - fra Allerød Karate Dojo.
På billedet ses Team Allerøds formand - borgmester Karsten Längerich - med de to guldmedaljevindere.
27. maj 2019
VI FORTSÆTTER SAMARBEJDET MED LILLERØD ROPESKIPPING TEAM
Vi har besluttet at fortsætte samarbejdet med vores lokale ropeskippere.
I fjor støttede vi dem forud for VM i Kina, og de kvitterede med en guld- og bronzemedalje til Allerød.
De står nu foran de europæiske mesterskaber, der afvikles i Østrig i juli måned. Vi markerede fortsættelsen af samarbejdet og mødte op, da der blev afviklet klubmesterskaber i Lillerødhallen søndag, den 26. maj 2019.
På billedet overrækker næstformand Flemming Elsborg den flotte check til sjippe-pigerne.
12. maj 2019
LIVGARDEN FIK BESØG
Onsdag den 8. maj fik Den Kongelige Livgarde besøg på Høvelte Kaserne. Team Allerød havde inviteret sine medlemmer samt medlemmer af de lokale netværk Handelsforening, Allerød Rotary og Lynge Erhvervsforening til et besøg påden største arbejdsplads i Kommunen.
Livgardens næstkommanderende Oberst Løjtnant Torben Egidiussen fortalte om Livgardens historie og hvilke aktiviteter de udfører i Danmark samt ude i verden. Der er ca. 1.200 ansatte i Livgarden inkl. de værnepligtige, der får en god uddannelse der. Egidiussen gav derefter ordet videre til Christian Jacobsen, der er finskytte ved Livgarden.
Christian gav os et meget levende og helt unikt indblik i hans uddannelse og job. Mange interessante beretninger om udsendelser i Irak, Afghanistan og Kosovo blev afsluttet med, at vi fik lov til at se det udstyr, som en finskytte anvender.
Et helt fantastisk indblik og besøg på en spændende arbejdsplads i Allerød. Tak også til deltagerne fra de øvrige lokale netværk for en rigtig god aften!
MAGNUS MOGENSEN FIK ÅRETS TALENTPRIS
I TEAM ALLERØD HAR VI SET FREM TIL, AT VI I ÅR FOR 4. GANG KUNNE UDDELE TEAM ALLERØDS TALENTPRIS.
Med prisen ønsker vi at støtte et lokalt talent, så vedkommende kan skabe udvikling for sig selv og sin sport – og forhåbentlig vinde hæder og medaljer til Allerød.
Og at der er mange dygtige talenter i Allerød er dagens prisuddeling et klart bevis på. Et stort tillykke til alle prismodtagere med Jeres flotte resultater.
Årets prismodtager har dyrket sin sport i Allerød de sidste 6 år. Klubben – Allerød Karate Dojo - har eksisteret siden 1977, og har nogle af landets bedste unge kæmpere, der tager medaljer både nationalt og ude i den store verden.
Årets prismodtager har i 2018 opnået det sorte bælte i Shotokan karate. Sejr over Danmarksmesteren og sejr i to svenske turneringer har givet en adgangsbillet til SKIF Landsholdet og en flot udtagelse til det kommende VM, der afviklet i Tjekkiet til juli. 2019 byder også på Danmarksmesterskaber, en stor international turnering i Polen og ikke mindst Shotokan VM.
Gode resultater i den kommende tid kan være springbræt til landsholdet i Dansk Karate Forbund. Her skal man være fyldt 14 år for at være med, og det bliver han først til sommer.
I Team Allerød vil vi gerne støtte ham i jagten på succes og videre udvikling, og vi håber, at de 10.000 kr. der følger med prisen vil kunne gøre en forskel.
Vi glæder os til at følge Magnus i jagten på medaljer!
Læs mere om prismodtageren i Allerød Nyt her og i Frederiksborg Amts Avis her
21. marts 2019
15. marts 2019
Ungdomsfondens årlige prisuddeling
Kære medlemmer...
I år overrækker vi for 4. gang Team Allerøds Talentpris til et lokalt idrætstalent. Med prisen følger 10.000 kr.
I inviteres hermed til overrækkelsen der sker ved
Ungdomsfondens årlige prisuddeling
Onsdag, den 20. marts 2019 kl. 17.30 i Borgerportalen på Rådhuset
Har du tid og lyst til at deltage og blive foreviget med prismodtageren, så meld gerne tilbage på denne mail.
Borgmesteren serverer rådhuspandekager – også et incitament til at deltage!
Med venlig hilsen
Kim Bruun
Billede til venstre: Den første modtager af talentprisen, Lasse Fugmann Thamdrup, der fik prisen i 2016.
Vi skålede det nye år i gang!
21 var mødt op til nytårskuren torsdag, den 24. januar hos Estate Flemming Elsborg.
Formanden takkede for mange gode netværksmøder i 2018 og udtrykte håb om, at 2019 bliver et godt år for alle medlemmer og for vores kommune. Karsten nævnte også de flotte resultater, som vores støttemodtagere har leveret i 2018, hvor der er hentet flere guldmedaljer og europa- og verdensmesterskaber hjem til Allerød. Der er begrundet håb om endnu flere pokaler i det nye år.
Efter nytårskuren gik vi over gaden til Biblioteket, hvor Team Allerød var medarrangør af et spændende foredrag af eventyrer og DNA-forsker Eske Willerslev, der på en meget underholdende måde fortalte om hans rejser og forskning om, hvor mennesket stammer fra.
Næste arrangement for vores medlemmer er den 5. februar, hvor vi skal på virksomhedsbesøg hos DPA Microphones. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig – eller hvis du som gæst er interesseret? – så skriv til info@teamallerod.dk
Læs artikel om Eske Willerslev-foredraget her:
http://alleroed.lokalavisen.dk/nyheder/2019-01-28/-Willerslev-trak-fulde-huse-4021748.html
25. januar 2019
Europamester fejret!
Den nybagte europamester i Cross U-23 - Anna Emilie Møller - blev fejret med taler og rådhuspandekager mandag, den 17. december.
Borgmesteren havde inviteret til samling på rådhuset for at fejre Anna Emilies flotte præstation. Vi var også mødt op for at kvittere med blomster, og vi benyttede lejligheden til at overbringe nyheden om, at Team Allerød har besluttet at forlænge samarbejdet og støtten til det store løbetalent.
Kasserer Jan og formanden Karsten overrakte det synlige bevis på det fortsatte samarbejde til Anna.
Også Lokalavisen mødte frem.
18. december 2018
Invitation til nytårskur den 24. januar 2019
Torsdag, den 24. januar 2019 kl. 18.15 afholder vi Nytårskur og spændende foredrag med Eske Willerslev.
Se program og beskrivelse af aftenen her
Sæt også allerede nu kryds i kalenderen den 5. februar 2019, hvor vi har virksomhedsbesøg hos DPA Microphones i Allerød. Invitation følger senere.
HUSK at alle tilmeldinger skal ske til info@teamallerod.dk hvor vi også kan besvare spørgsmål.
Hvis du IKKE er medlem, så kontakt os gerne for at høre, hvordan du bliver en del af netværket.
5. december 2018
22. november 2018
Kasper Hjulmand og talentudvikling
Torsdag, den 22. november havde vi inviteret FC Nordsjællands cheftræner Kasper Hjulmand til at fortælle om, hvordan han og FCN arbejder med talentudvikling og -fastholdelse.
Alle idrætsforeninger i kommunen var inviteret, og deltagerne fik et godt indblik i, hvordan en professionel organisation som Kasper er en del af, arbejder med udvikling af unge talenter.
'Alle har ret til at drømme' - Right to Dream, at det udgangspunkt der
driver det store arbejde. Deltagerne kvitterede for et godt, levende og
inspirerende indlæg.
Efter foredraget overrakte Team Allerød en flot check til Allerød
Fodboldklubs Kvindeseniorhold. Vi har besluttet at fortsætte samarbejdet som teamsponsor for de talentfulde piger, og et par glade fodboldpiger fik overrakt checken fa et par af foreningens medlemmer.
Generalforsamling 24. oktober 2018
Årets generalforsamling blev afviklet hos Nejstgaard & Vetlov på Gydevang. Formanden udtrykte tilfredshed med det seneste år i netværket, hvor vi har lært hinanden endnu bedre at kende og været med til at gøre en forskel i Allerød. Nyvalgt til bestyrelsen blev Lene Krogh, Brillehuset og Nils-Henrik Christiansen, VB Byggeindustri.
Efter generalforsamlingen fik vi besøg af 4 dygtige piger fra Lillerød Ropeskipping Team (LRT), som Team Allerød har støttet i forbindelse med deres tur til VM i Kina denne sommer. Pigerne repræsenterede Allerød på flotteste vis og kom hjem med et flot verdensmesterskab samt en bronzemedalje, og de var mødt op for at vise medlemmerne, hvad de kan ved en lille opvisning. Det er vildt imponerende, hvad de kan lave med et sjippetov. LRT er nu den største ropeskippingklub i Danmark.
Se opvisningen her...
4. oktober 2018
Danmarkspremiere i Allerød Bio
Torsdag, den 4. oktober var vi til premiere på ’Journal 64’ – filmen baseret på Jussi Adler-Olsens bog. Det er den fjerde film i rækken af filmatiseringer af Jussi’s populære krimi-serie om Afdeling Q.
Allerød har en helt speciel tilknytning til både Jussi Adler-Olsen og hans krimier, og hovedpersonen Carl Mørck bor i byen. Derfor havde Allerød Bio sat alle sejl til i forbindelse med premieren. Blandt andet har man lånt de originale Carl Mørck- og Assad kostumer, der var udstillet i biografens foyér.
Et arrangement som Team Allerød naturligvis bakkede op om. Har du ikke allerede set filmen, kan den absolut anbefales!
25. oktober 2018
En verdensmester blev fejret
Torsdag, den 23. august havde Borgmesteren igen inviteret til
rådhuspandekager for at fejre en verdensmester.
Denne gang var det Mathilde Helbo Larsen fra Lillerød Ropeskipping Team der havde vundet guld til VM i Shanghai i juli måned. Hun vandt individuelt i Master.
Med på rådhuset var også Anna, Emilie og Louise der sammen i hold havde vundet en flot bronzemedalje ved samme VM.
Team Allerød har støttet pigerne på deres tur til Kina, og vi var mødt frem for at markere de flotte resultater.
Borgmesteren og Team Allerød talte og ønskede et stort tillykke, og så blev der spist pandekager.
23. august 2018
Støtte til Lillerød Rope Skipping Team
Primo juli var vi forbi Lillerød Hallen hvor Lillerød Rope Skipping Team (LRST) træner for at gøre sig klar til VM, der afvikles i Shanghai ultimo juli måned.
Team Allerød havde en check på 20.000 kr. med, som støtte til turen. LRST deltager med et pigehold og et mix-hold.
Med til at overrække støtten var Bjørn Grænge Hansen fra Nejstgaard & Vetlov og Jan Gauger fra Sydbank der flankerer de 5 dygtige piger samt deres træner Mia Mønter.
23. juli 2018
Invitation
På vegne af Allerød Byråd glæder det mig at invitere dig til Vækstmøde 2018.
I år skal vi drøfte udviklingen og mulighederne for erhvervslivet i Allerød.
Drøftelserne indgår som input til byrådets arbejde med vision, erhvervspolitik og fysiske udvikling af kommunen.
Vækstmødet finder sted:
6. juni, kl. 14.30 – 17.30 hos
Burmeister & Wain, Scandinavian Contractors (BWSC)
Gydevang 35, 3450 Allerød
Tilmelding til: mesn@alleroed.dk - efter ”først til mølle”
Gerne inden den 25. maj
Det vil glæde os at se rigtig mange af vores virksomheder repræsenteret på Vækstmøde 2018.
Du er velkommen til at invitere en relevant leder eller medarbejder.
Læs mere om programmet på kommunens hjemmeside eller download via dette link.
Jeg ser frem til en engageret dag og en spændende dialog med jer!
Karsten Längerich
Borgmester
Kontakt vedrørende tilmelding og program:
Mette Stenberdt Nielsen
Erhvervs- og udviklingskonsulent
Sekretariatet
Direkte: +4548126442 | Mobil: +4520139480
E-mail: mesn@alleroed.dk | Web: alleroed.dk
8. marts 2018
Onsdag, den 13. juni var Team Allerøds medlemmer tilbage på den gamle flyveplads i Allerød – Møllemosen.
I dag er det hjemsted for Allerød Fodboldklub, men for en kort bemærkning, var 2 af fodboldbanerne omdannet til helikopterlandingsplads.
I små grupper af 2-3 personer, fik vi en tur i helikopter rundt over vores by. Under blå himmel og i høj solskin lettede og lande piloten midt i midtercirklen.
En helt særlig måde at se kommunen på lige fra Blovstrød til Høvelte, over Bastrup, Lynge, Børstingerød via Hammersholt og Tokkekøb Hegn og retur over bymidten.
På landjorden var der besøg af Maj Howardtsen fra Sigma Swim og Trine Bruun Sørensen fra Allerød FK, Kvindesenior. Begge smilede om kap med deltagerne, inden de begge smuttede af sted til hver deres træning.
En hyggelig eftermiddag i godt selskab og med en god oplevelse.
Bestyrelsen ønsker alle medlemmer, jeres medarbejdere og familier en rigtig god sommer og på gensyn!
13. juni 2018
20. maj 2018
Team Allerøds Talentpris blev uddelt for 3. gang
Tirsdag, den 6. marts blev årets talentpris uddelt. Det skete i forbindelse med Ungdomsfondens årlige prisuddeling i Borgerportalen på rådhuset.
Prisen gik i år til tennisspilleren Anna Tang, og i motivationen lød det:
At modtageren af årets talentpris har et særligt talent, står uden for enhver tvivl. Hun har siden september 2017 ligget nr. 1 på ranglisten i sin aldersgruppe, og dyrker sin sport i den højeste liga i Danmark.
Det helt særlige er, at det er på Hillerøds senior 1. hold i elitedivisionen hun spiller, og dette selvom hun stadig er U14-spiller. I en alder af blot 13 år, er årets prismodtager rangeret som nr. 23 i Danmark på seniorranglisten.
I sin egen aldersgruppe har hun vundet de seneste 3 sjællandsmesterskaber, hun er nybagt regionsmester, og hun banker som nævnt på til toppen blandt landets seniorspillere.
Hendes målsætning for 2018 er at nå endnu længere i de store seniorturneringer i Danmark, og så skal der prøves meget mere kræfter på internationalt niveau.
Hun arbejder målrettet med mentaltræning, og så er hun meget aktiv i og omkring tennismiljøet, for at hjælpe andre med ind i sporten.
I Team Allerød håber vi, at de 10.000 kr. der følger med årets talentpris kan være med til at gøre en forskel for talentet på vej mod de spændende mål.
Vi glæder os til at følge Annas karriere!
NYTÅRSKUR
Onsdag, den 24. januar 2018 afholdt vi nytårskur hos Estate, Flemming Elsborg.
Medlemmer og byrødder fik hilst på hinanden, og tanker, visioner og idéer til 2018 blev livligt drøftet. De fremmødte udvekslede særligt idéer til, hvilket socialt tema, som Team Allerød skal sætte særligt ’lys’ på i 2018.
Det er nu op til bestyrelsen at beslutte, hvilket af de mange forslag der kom frem, der skal arbejdes videre med.
Der var god energi i lokalet, så det lover godt for et aktivt samarbejde mellem erhvervsliv og kommune i 2018.
12. december 2017
24. januar 2018
Årets sidste netværksaften
Tirsdag, den 12. december afholdt vi årets sidste netværksaften.
Turen gik i bus fra Allerød til København, og med på turen var de nyvalgte medlemmer af byrådet Karsten Längerich (kommende borgmester) og Viggo Janum (formand for Kultur & Idrætsudvalget) samt Lisbeth Skov, der repræsenterede Miki Dam-Larsen (formand for Teknik-, Erhverv, Miljø- og Planudvalget) fra det nye byråd. Karsten og Viggo er sammen med Miki nye medlemmer af Team Allerøds bestyrelse.
I bussen fik Lisbeth og Viggo lejlighed til at præsentere sig selv samt deres tanker for Allerød.
Efterfølgende fortalte vores medlem Land Development v/Jonas Berthelsen om deres firma og aktiviteter i blandt andet Allerød Kommune.
Endelig fik medlemmerne en update på projektet ’Allerød Byforum’, da Lene fra Brillehuset orienterede om det samarbejde der pågår mellem Handelsforeningen, udlejerne i Allerød Bymidte samt kommunen om udvikling af vores bymidte.
Vel ankommet til København spiste medlemmerne på Restaurant Charlie & Co., inden vi gik i de tilstødende lokaler hos Comedy ZOO, hvor stand-up komikerne Jacob Taarnhøj, Heino Hansen og Lasse Rimmer fik lattermusklerne i svingninger.
I løbet af aftenen blev der udvekslet mange spændende synspunkter og idéer, som vi ser frem til at forfølge i et nye år. Vi glæder os til samarbejdet med det nyvalgte byråd.
Bestyrelsen ønsker alle Jer medlemmer, Jeres medarbejder og familier en rigtig glædelig jul.
På gensyn i 2018!
31. oktober 2017
Ordinær generalforsamling i Team Allerød den 23/10-17
Årets generalforsamling blev afholdt hos VB Byggeindustri i Lynge. Direktør Nils-Henrik Christiansen var vært og fortalte om sin virksomhed. Inden generalforsamlingen havde vi besøg af Christine Reipert Hansen, der har modtaget støtte fra Team Allerød. Christine fortalte, hvordan støtten havde hjulpet hende godt på vej mod målene i hendes sport – Mountain Bike Orientering.
Kim Bruun bød de fremmødte medlemmer velkommen til generalforsamlingen, inden formanden Jørgen Johansen aflagde sin beretning. Formanden var tilfreds med året der er gået og fremhævede, at foreningen havde skabt megen synlighed via den støtte, vi har givet til talent- og elitesportsfolk.
Ikke mindst Anna Emilie Møller fra Blovstrød Løverne, der jo gik hele vejen til OL i Rio, men også cykelrytteren Julius Johansen, som modtog Team Allerøds Talentpris 2017. Julius har netop vundet europamesterskabet for U23.
Jørgen Johansen kunne også berette, at Allerød Kommune nu indgår som fuldgyldigt og betalende medlem i Team Allerød. I det netop vedtagne budget, er der afsat midler til medlemskab. Det vil i formandens øjne være et godt signal og en døråbner for flere nye og større virksomheder som medlem af vores netværk.
Til bestyrelsen blev Jan Gauger, Sydbank og Flemming Elsborg, Estate genvalgt og som ny suppleant blev Søren Hansen, Drachmann Advokater valgt ind.
Allerøds nye verdensmester blev hyldet
Torsdag eftermiddag, den 28. september hyldede Allerød den nye lokale juniorverdensmester i cykling - Julius Johansen fra Blovstrød. Borgmesteren serverede rådhuspandekager på sit kontor og pressen, lokale politikere og Team Allerød var mødt frem.
På vegne af Team Allerøds medlemmer overrakte Henrik Køhler fra Jyske Bank en rød/hvid buket blomster til Julius. Julius modtog i marts måned Team Allerøds Talentpris 2017, og vi er stolte af, at han på flotteste vis har sat Allerød på verdenskortet og har brandet vores by. Julius fortalte de fremmødte om hans planer og målsætninger for den
kommende tid.
Og en af hans store mål er medaljer til OL i 2020, hvor han er en del af det danske banecyklingslandshold. Inden han igen sætter sig på cyklen, bliver der lige tid til at fejre hans 18-års fødselsdag hjemme i Blovstrød.
Vi ønsker Julius STORT tillykke med det flotte resultat og held
og lykke i karrieren. Læs mere her >>
28. september 2017
Medlemsaften og virksomhedsbesøg i vores lokale teater Mungo Park
Tirsdag, den 26. september 2017 kl. 18.30.
Program:
18.30 - Velkomst v/Team Allerød
18.35 - Præsentation af og vision for Mungo Park v/Teaterdirektør Lasse Bo Handberg
19.00- Spisning og netværk
20.00 - Vi ser forestillingen ’Nationen’, der er skrevet af Lasse Bo Handberg
Læs om forestillingen her
Forestillingen varer ca. 1½ time, så aftenen slutter kl. ca. 21.30.
Er du interesseret i at møde vores netværk, så meld dig til denne aften på info@teamallerod.dk SENEST 20. september 2017.
8. september 2017
24. august 2017
Torsdag, den 24. august hyldede Blovstrød Løverne Anna Emilie Møller for hendes flotte EM U23-guldmedalje i 3.000 m.
forhindringsløb, som hun vandt i juni måned.
Inden den sædvanlige torsdagstræning samledes klubbens medlemmer foran klubhuset på Skovvang Stadion. Flemming Elsborg, Jan Gauger og Kim Bruun repræsenterede Team Allerød for at overrække Anna en buket blomster og markere det flotte resultat.
Der var også blomster til træner Kersti Jacobsen, der har en stor del af æren for Annas flotte præstationer.
Jan Gauger blev inviteret med på podiet (første gang han har stået der!), hvor han fik overrakt et eksemplar af det officielle vinderfoto der at taget, netop som Anna krydser målstregen og vinder guldet. I Team Allerød er vi stolte af at være sponsor for Anna, og vi glæder os over, at hun igen på flotteste vis har sat Allerød på landkortet.
Vi glæder os til fortsat at følge Annas jagt på medaljer.
23. august 2017
"Allerød har en af verdens bedste golfbaner" - det var det indtryk, som Team Allerøds medlemmer fik, da vi tirsdag, den 22. august besøgte The Scandinavian.
Direktøren for golfklubben David Sheperd indledte med at fortælle om klubbens historie. Helt fra byggeriets projektering over opførsel af det unikke klubhus til etablering af de to flotte baner. David har erfaring fra tidligere jobs i golfklubber i England og Portugal, og han er ud af en familie af professionelle golfspillere. Da han blev tilbudt jobbet som direktør for The Scandinavian, var han ikke i tvivl om, at han skulle sige ja. I de kommende år er det visionen at skabe mere opmærksomhed om klubben via bedre kommunikation og branding samt udvikle medlemskonceptet yderligere. Den privatejede klub har en vision om at kunne afvikle internationale konkurrencer fra om ca. 3 år.
Efter Davids indlæg blev deltagerne vist rundt på golfbanen i buggies, og vi fik ved selvsyn mulighed for at opleve det imponerende anlæg, der er etableret med fuld respekt for den natur der er på stedet. Vi sluttede aftenen med en udsøgt middag i restaurant The Waters i det fantastiske klubhus. En aften der gav et interessant indblik i en unik virksomhed i Allerød.
1. august 2017
Næste medlemsaften for Team Allerøds medlemmer er
Tirsdag, den 22. august 2017 kl. 18.00 – 21.00
hvor der er virksomhedsbesøg på
The Scandinavian Golf Club, Oldvej 3, 3520 Farum
Program:
18.00: Velkomst
18.15: Guidet tur i området i buggies
19.00: Virksomhedspræsentation ved direktøren for The Scandinavian
19.30: Middag og netværk
Er du interesseret i at møde vores netværk, så meld dig til denne aften på info@teamallerod.dk senest 11. august 2017.
Med venlig hilsen
Kim Bruun
Kære Team Allerød-medlemmer
I samarbejde med Allerød Kommune inviterer Team Allerød til Vækstmøde 2017 den 6/6-17 kl. 15:00 til 18:00
Årets vækstmøde er om temaet ’Tiltrækning og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft’.
Se invitation og information om tilmelding i denne PDF-invitation.
Du er velkommen til at invitere en gæst med.
Med venlig hilsen
Kim Bruun
15. maj 2017
ERHVERVSMINISTER BRIAN MIKKELSEN KOM FORBI
Mandag, den 20. marts havde Team Allerød inviteret erhvervsminister Brian Mikkelsen til Allerød. På Rådhuset orienterede ministeren om de aktuelle tanker og forhandlinger, han har omkring erhvervspolitikken i Danmark.
En række udfordringer skal mødes, og Brian Mikkelsen nævnte blandt anden den teknologiske udvikling som et faktum, han og erhvervslivet skal håndtere. De aktuelle forhandlinger om ændring af boligskatten samt mulige tiltag for at støtte iværksættere i Danmark blev også drøftet. Det er også ministerens vision, at vi i Danmark bliver bedre til at uddanne præcis den type medarbejdere der er behov for i erhvervslivet. Det er han i dialog med uddannelsesinstitutioner om.
Efter debatten hastede Brian Mikkelsen retur til Christiansborg, for at fortsætte forhandlingerne om boligskatten.
Team Allerød-medlemmerne havde inden ministermødet besøgt Formula Automobile (Ferrari) i Allerød, hvor man fik en spændende rundvisning og et kig på de mange fantastiske biler i udstillingen.
Næste gang Team Allerød holder netværksmøde er mandag, den 27. marts til Ungdomsfondens årlige prisuddeling på Rådhuset.
22. marts 2017
5. marts 2017
ERHVERVSMINISTER BRIAN MIKKELSEN BESØGER TEAM ALLERØD
Mandag, den 20. marts 2017 holder Team Allerød netværksmøde hos Formula Automobile (Ferrari) i Allerød.
Vi får en præsentation af virksomheden og en rundvisning i udstilling og kælder med de lækre biler.
Efterfølgende går vi på Rådhuset til debat med erhvervsminister Brian Mikkelsen. Temaet er Allerøds erhvervsudvikling.
Vi netværker og nyder forfriskninger og en lækker stående forplejning.
Vi håber at se alle medlemmer, og I er velkommen til at tage en ledsager med. Parkering gerne ved Rådhuset hvor vi slutter aftenen.
Vi beder om Jeres tilmelding på info@teamallerod.dk senest den 15. marts 2017.
Er du ikke medlem, så kontakt os på info@teamallerod.dk og hør, hvordan du kan blive en del af byens stærke erhvervsnetværk.
25. januar 2017
NYTÅRSKUR
Onsdag, den 25. januar mødtes medlemmer af Team Allerød og repræsentanter fra Allerød Byråd til nytårskur i lokalerne hos Estate, Flemming Elsborg. Team Allerøds formand Jørgen Johansen bød velkommen og takkede for fremmødet, inden han gav ordet til næstformand Flemming Elsborg. Flemming præsenterede bestyrelsens planer for aktiviteter og events i 2017 – en bred vifte af spændende netværksmøder. Der inviteres blandt andet til virksomhedsbesøg hos Ferrari med besøg af erhvervsministeren, møde med Mungo Parks nye direktør og opfølgning på Brexit-arrangementet i 2016, hvor Sydbanks top-økonomer genbesøger Allerød og belyser, hvad vi kan forvente os i den kommende periode fra Storbritannien og præsident Trump i USA. Team Allerød lægger også op til en aften i selskab med Mogensen & Kristiansen, hvor emner som kommunalvalg og vilkår for de lokale erhvervsvirksomheder m.m. er på dagsordenen. Så alle kan glæde sig til nogle udbytterige aftner. Når de sidste aftaler er helt på plads, får alle medlemmer tilsendt en oversigt, så I kan sætte kryds i kalenderen.
Aftenen sluttede med en åben snak om, hvilket emne for ’social ansvarlighed’ Team Allerød og byrådet skal have i 2017. I fjor var temaet ’Flygtninge og integration’. Der viste sig hurtigt en enighed om, at det skulle handle om ungdommen. Således blev det besluttet, at årets tema i 2017 er: ’Ung i Allerød’. Bestyrelsen vil definere hvordan, vi bedst kan sætte fokus på det. Tak til deltagerne for gode indspark og til Flemming for at lægge lokaler til. Godt nytår til Allerød!
7. november 2016
ALLERØD-AFTEN MED JUSSI
Mandag, den 7. november 2016 havde Team Allerød inviteret til en aften om Allerød. På scenen i Nordsjællands Konferencecenter stod vores verdenskendte lokale krimiforfatter Jussi Adler-Olsen. Guidet af Mads Hussing, redaktør på Allerød Nyt, fortalte Jussi om hans forhold til Allerød. Byen som betyder så meget for Jussi, og som også er en vigtig del af hans afdeling Q-bøger. Jussi underholdt også med historier om, hvor han henter sin inspiration, og hvorfor figurerne i hans bøger (Rosa, Carl Mørck og Assad) er blevet som de er.
Før Jussis besøg var Team Allerøds medlemmer samlet i restauranten, hvor vi fik besøg af Maj Howardtsen fra Sigma Swim.
LINK TIL ARTIKEL I ALLERØD-NYT >>
27. oktober 2016
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2016
Torsdag, den 27. oktober var der generalforsamling i Team Allerød. SuperBrugsen i Lynge var vært for arrangementet, og uddeler Jens-Erik Klose bød velkommen og fortalte om forretningens 107-årige lange historie.
I årets beretning lagde formanden Jørgen Johansen vægt på, at vi nu har fået netværket i gang samt at to nye medlemmer er kommet til.
TEAM ALLERØD UDFORDREDE EN AF TIDENS TRENDS
Mandag dem 10. oktober havde Team Allerød inviteret til åbent møde om ’Disruption’. I rammerne i Nordsjællands Konferencecenter var der indlæg om, hvordan vores verden hurtigt vil forandre sig, herunder også den vi lever i Allerød. En spændende og levende præsentation af Janus Sandsgaard, fagchef for IT & Digitalisering i Dansk Erhverv.
”Når vi i fremtiden handler ind, tager vi så varerne med hjem til vores naboer? Særligt når det hele foregår på en app, hvor man kan tjene lidt ekstra ved at tage varer med hjem til en anden kunde, der også har bestilt online ?”
”Når vi skal vaske op, så stiller vi fremover bare alt vores service på køkkenbordet, hvor efter en robot ordner det hele og sørger for, vi har et rent køkken”
Dette er blot et par eksempler blandt mange, som blev præsenteret.
Hvordan har Disruption så indflydelse på os lokalt? Her fortalte Allerød Nyt om, hvordan de havde tænkt sig at kigge ind i fremtiden.
Næste gang Team Allerød holder åbent møde er mandag den 7. november kl. 19.00, hvor vi får Jussi Adler Olsen på besøg. Emnet er ’Allerød’, og så får vi også lov til at høre lidt ind til Carl, Assad, Rose og alle de andre i historien om Afdeling Q. Kære medlemmer: Husk Jeres eksemplar af Jussi’s nye bog ”Selfies”, så I kan få en personlig hilsen skrevet i den!
Foto: På billedet ses Team Allerød-formand Jørgen Johansen flankeret af aftenens to indlægsholdere Janus Sandsgaard, fagchef IT & Digitalisering i Dansk Erhverv samt Charlotte Pour fra Lokalavisen – Allerød Nyt.
10. oktober 2016
9. oktober 2016
ANNA EMILIE MØLLER VINDER EREMITAGELØBET 2016 I NY REKORDTID 43,45!
5. oktober 2016
STØTTE TIL TO TALENTFULDE SVØMMEPIGER
Lørdag, den 1. oktober mødte Team Allerød op i Blovstrød Svømmehal, hvor Sigma Swim afviklede deres årlige sponsorstævne. Baggrunden for netværkets besøg var, at vi har imødekommet en ansøgning fra Sigma om støtte til de to talentfulde elite-svømmepiger Maj Howardtsen og Marina Heller Hansen. Lene fra Brillehuset og formand Jørgen Johansen overrakte en check på 20.000 kr. i støtte til de to pigers jagt på kvalifikation og medaljer til europamesterskaberne. Sigmas direktør Mia Hyldahl var meget glad for dette helt særlige sponsorat, og der var klapsalver fra de mange tilstedeværende i hallen, da pigerne modtog støtten. Vi havde lejlighed til at overvære en særlig challenge-konkurrence, hvor 6 udvalgte piger skulle svømme om kap i en ’knockout’ konkurrence, hvor den langsomste svømmer i hvert heat bliver siet fra. Finalen i denne challenge stod – helt tilfældigt – i mellem Maj og Marina. Der skulle svømmes rygcrawl i finalen, og her viste Marina, hvorfor hun er regerende danmarksmester i netop denne disciplin.
Vi glæder os til at følge pigernes jagt på pokaler.
September 2016
Aktivitetsoverblik for 2015-16:>
>September 2015 – netværksmøde på The Scandinavian Golf Club. Indlæg af Karsten Aabrink, Team Hørsholm og Peder R. Pedersen, CEO Weibel Dobbler Radar.
>Januar 2016 – ’Middag på Rådhuset’ – netværksmøde. Indlæg af borgmester i Hørsholm og formand for Team Hørsholm Morten Slotved samt den lokale triatlet Lillan Glümer og løbetalent-pigerne Anna Emilie Møller og Louise Rode, Blovstrød Løverne
>Marts 2016 – netværksmøde i Blovstrødhallen med Jobcenter, Allerød. Hvorfor er integration vigtigt? Hvad gør vi i Allerød, og hvordan kan vi sammen gøre endnu mere?
>Juni 2016 – ’Netværk, Brexit? og underholdning’ – Netværksaften med medlemmerne af Lynge Erhvervsforening, Allerød Handelsforening og de to Rotary-klubber i Allerød. Indlæg af Sydbanks cheføkonom og aktieanalysechef om Brexit – konsekvenser og risici? Underholdning ved stand-
up ’er Torben Chris.
>Juli 2016 – Rådhuspandekager på Rådhuset. Markering af Allerøds to OL-deltagere Anna Emilie Møller og Christoffer Vienberg.
Vi har støttet:
>Anna Emilie Møller og Louise Rode, Blovstrød Løverne frem mod deres mål om medaljer ved DM, EM og VM samt OL-deltagelse.
>Orienteringsløberen Lasse Fugmann Thamdrup modtog i marts Team Allerøds Talentpris.
>Sigma Swims to talentfulde svømmere Marina Heller Hansen og Maj Howardsen mod målet om EM-medaljer i december 2016.
>Allerød Fodbold Klubs Kvindesenior Elite Øst-hold mod målet om oprykning til 1. division samt specifik-træning af ny oprykkede u/19-piger til truppen. Team Allerød er teamsponsor.
Vi har støttet med markedsføring hos:
>Lillerød Badmintonklub
>Lynge-Uggeløse Fodbold
>Sigma Swim, Blovstrød og Engholm Svømmehal
>Blovstrød Fodboldklub
>Allerød Fodboldklub
Følg Team Allerød på Facebook - Se mere om aktiviteterne i vores NYHEDSARKIV
14. september 2016
INVITATION TIL NETVÆRKSMØDE...
Mandag, den 10. oktober 2016 kl. 18.00 – 21.00 i Nordsjællands Konferencecenter.
Vi mødes i restauranten kl. 18.00 til middag og netværk, inden vi kl. 19.00 skal i auditoriet til indlæg om ’Disruption’.
Fra kl. 19.00 er arrangementet også åbent for andre interesserede. Se mere i denne invitation.
Vi opfordrer Jer alle til at ’bring-a-friend’ til denne spændende aften med et meget aktuelt tema. Jeres gæster er også meget velkomne til spisningen.
Af hensyn til forplejningen og det begrænsede antal pladser i auditoriet, beder vi om Jeres tilmelding senest den 4. oktober 2016 på info@teamallerod.dk
På gensyn i Allerøds Erhvervsnetværk!
7. juli 2016
TO OL-DELTAGERE FRA ALLERØD
Torsdag, den 7. juli havde Team Allerød og Borgmesteren indkaldt til pressemøde på Rådhuset for at fejre Allerøds to unge OL-deltagere. Anna Emilie Møller, som Team Allerød støtter, er udtaget til 3.000 meter forhindringsløb efter blot at have løbet 4 løb til konkurrencer i netop denne disciplin. Jørgen Johansen var meget imponeret og stolt over, at Allerød har en atlet med til sportens største begivenhed – de olympiske lege. Anna Emilie bliver den yngste kvindelige danske deltager ved et OL siden 1912. Det var også en meget stolt mor samt træner Per Le Fevre, som var mødt op på Rådhuset, og der var store smil på alle ansigter.
Borgmesteren ønskede også stort tillykke til Christoffer Vienberg fra Blovstrød Løverne, der har kvalificeret sig til de Paralympiske Lege på 1.500 meter distancen. Christoffer fortalte, at han normalt løber 5 og 10 km., så for ham er det en helt vild oplevelse, at han nu skal til Rio og repræsentere Danmark.
Der blev taget en masse billeder, pressen interviewede de to unge sportsfolk, og derefter bød borgmesteren på rådhuspandekager.
Vi glæder os til at følge konkurrencerne i Rio, og måske skal vi efter sommerferien fejre medaljer til Allerød!
3. juli 2016
BLOVSTRØD LØVE TIL OL I RIO
Med markant opbakning fra Team Allerød, er Anna Emilie Møller fra Blovstrød Løverne (nr. 2 fra venstre på billedet) nu kvalificeret til de Olympiske Lege.
Ved Paavo Nurmi Games i Turku i Finland onsdag, den 29. juni 2016, løb Anna under OL-kravet på 3.000 meter forhindringsbanen. OL-kravet er 9 minutter og 45 sekunder, og Anna løb på 9,41. Nu venter blot den officielle udtagelse fra Danmarks Olympiske Komité.
Kvalifikationen kommer tidligere end Anna havde ventet det. Hendes mål var at blive kvalificeret til OL i 2020. Det understreger blot hendes kæmpe talent, at hun allerede nu har nået målet.
I Team Allerød ønsker vi STORT tillykke, og vi glæder os til at følge Anna til idrættens fornemmeste begivenhed OL.
Netværk, Brexit? og underholdning
Onsdag, den 15. juni 2016 var Team Allerød vært for en spændende aften i Nordsjællands Konferencecenter.
Aftenens høj-aktuelle tema - Brexit? - havde fået mange lokale erhvervsfolk til at møde op.
Udover Team Allerøds medlemmer var også medlemmerne af Lynge Erhvervsforening, Allerød Handelsforening samt de to Rotary-klubber i byen inviteret. De fremmødte startede med netværk og lækker tapas fra Konferencecentrets restaurant, hvorefter man samledes i auditoriet.
Her holdt Sydbanks cheføkonom Jacob Graven et interessant indlæg om konsekvenserne af et engelsk ’Brexit’ ved valget den 23. juni. Et højaktuelt tema der kan ryste den politiske og økonomiske situation i Storbritanien og det øvrige Europa, hvis briterne stemmer 'nej' og forlader EU. Jacob Graven gav efterfølgende ordet videre til sin kollega Jacob Pedersen, Aktieanalysechef i Sydbank. Han fortalte om de forventede konsekvenser for aktiemarkedet af både et 'ja' og et 'nej' i UK. Tilhørerne fik et indblik i, hvordan det forventes at påvirke de største danske aktier, hvis briterne står udenfor EU efter næste uge.
De to eksperter efterlod ingen tvivl om, at en britisk udtræden af EU vil give uro og usikkerhed i økonomierne, som kan vare en god periode frem. Om en god uges tid er vi alle meget klogere, når de mange stemmer er talt op.
Efter dette indlæg var der behov for at sende noget ny energi ind i lokalet, og det sørgede stand-up komikeren Torben Chris for. Torben Chris, der blandt andet er kendt fra DM i stand-up og som vært på Comedy Fight Club og Comedy Zoo, afsluttede aftenen med en halv times morsomme indslag, der fik gæsternes lattermuskler i sving og skabte en god, og munter afslutning på en inspirerende aften.
Tak til alle deltagere for en god og udbytterig aften med netværk og godt selskab.
15. juni 2016
11. juni 2016
Lørdag, den 11. juni var Team Allerøds medlemmer inviteret på Allerød Idrætspark til sæsonens sidste hjemmekamp for Allerød FKs bedste herresenior hold. Kampen stod mod Ledøje-Smørum, og AFK jagtede forårets første sejr. Inden kampen blev der serveret frokost, og AFKs formand Flemming Bærentzen takkede for fremmødet samt den meget flotte opbakning, som Team Allerød og de øvrige sponsorer har givet klubben i sæsonen. Det er en helt uundværlig støtte for klubben. Cheftræner Dennis Foss kom forbi og fortalte om oplægget til kampen samt om arbejdet med de mange unge Allerød-drenge, der udgør den aktuelle trup. Den ældste spiller på dagens AFK-hold fylder 23 år til august, så det er virkelig et ungt hold.
Forhåbningerne om en sejr blev opfyldt. AFK styrede kampen fra første fløjt og kunne hjemføre en flot 4-0 sejr i denne sidste hjemmekamp. Team Allerød kårede ’man of the match’, og valget faldt på dagens AFK-anfører Peter Frimann Rasmussen, der spillede en fantastisk kamp og scorede det ene af målene. Nils Dalgaard overrakte vin til dagens spiller. Martin fra AL-Glas gav på sponsorernes vegne en ramme kolde øl, som blev modtaget med højt humør i omklædningsrummet.
Det var således en meget glad AFK-formand der kunne ønske god sommer og på gensyn til efteråret.
16. marts 2016
TEAM ALLERØDS TALENTPRIS UDDELT FOR FØRSTE GANG
I forbindelse med Kommunens og Allerød Idræts Unions årlige prisuddeling, uddelte Team Allerød en nystiftet talentpris på flotte 10.000 kr.
Prisen blev overrakt til den unge orienteringsløber Lasse Fugmann Thamdrup fra Allerød Orienteringsklub.
Motivationen for prisen: (se vedhæftede pdf).
På billedet overrækker Henrik Køhler, Jyske Bank og Jens-Erik Klose, Superbrugsen i Lynge pokal, blomster og check til den glade prismodtager, mens formand for Allerød Idræts Union, Poul Møller Hansen ser til.
Se motivationen for uddeling af årets pris her >>
BLOVSTRØD LØVERNE
Lørdag den 14. maj 2016 var Blovstrød Løverne vært for Nordic Challenge på Skovvang Stadion. Team Allerøds medlemmer var inviteret til at følge de danske løberes jagt på medaljer. Hovedløbene var 10.000 meter for kvinder og mænd.
16. marts 2016
Tirsdag, den 15. marts mødte medlemmerne John og Charlotte fra kommunens jobcenter. De orienterede om arbejdet med at integrere flygtninge i kommunen.
15. marts 2016
12. februar 2016
Team Allerød indgår samarbejdsaftale med Blovstrød Løvernes to unge super-talenter
Da Blovstrød Løvernes holdt deres generalforsamling torsdag, den 25. februar på Skovvang Stadion offentliggjorde Team Allerød den nye samarbejdsaftale med Anna og Louise fra Blovstrød Løverne.
Begge piger er super-talenter og har allerede vundet flere medaljer i nationale og internationale løb. Team Allerød bakker op om pigernes arbejde mod fremtidige mål om EM og VM-medaljer, og hvem ved, måske også OL-deltagelse på sigt.
Næstformand Flemming Elsborg og kasserer Jan Gauger overbragte det synlige bevis på støtten i form at en stor check på 60.000 kr. til pigerne og deres træner Per Lefevré.
Vi glæder os til at følge pigernes vej mod deres mål her på hjemmesiden og på Team Allerøds facebookvæg.
SUPERTALENTER HOS TEAM ALLERØD
Anna Møller og Louise Rode fra Blovstrød Løverne var på besøg da Team Allerød havde inspirationsaften.
12. februar 2016
8. januar 2016
Team Allerød afholder inspirationsaften
Erhvervsnetværket Team Allerød byder dig velkommen til en spændende inspirationsaften onsdag den 20. januar fra 18:00 til 20:30 på Allerød Rådhus, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød
1. juli 2015
Allerød Erhvervsklub er lukket og Team Allerød er kommet på banen
For at få de helt store virksomheder med i et samarbejde, er Allerød Erhvervsklub lukket og Team Allerød er stiftet. Læs hele artiklen >>
1. juli 2015
TEAM ALLERØD I STØBESKEEN
Allerød Erhvervsklub er langt med plan om at ændre navn til Team Allerød i en konstruktion, hvor Allerød Kommune går ind som aktivt medlem. Læs mere>
TEAM ALLERØD
Team Allerød vil udvikle et attraktivt netværk for erhvervslivet og kommunen i Allerød, og fremme kommunens eliteidræt og talentudvikling.
Gennem et nært samarbejde mellem erhvervsliv, Allerød Kommune og de lokale idrætsforeninger vil vi skabe forudsætninger for sportslige resultater og branding af Allerød. Sammen vil vi udvise social ansvarlighed i Allerød.
KONTAKT OS
Team Allerød
v/Jan Gauger, kasserer
Enevangen 83
3450 Allerød
T. 24 90 55 04
CVR. 3704 9441
Copyright © Team Allerød 2015